Vores faste daglige, uge og årsrytme som gentager sig, giver hvert barn mulighed til at føle sig trygt. Tryghed opnår vi altså gennem de rytmiske og genkendelige dage, uger, fester og denne tryghed er den første forudsætning for at barnet kan suge verden til sig.

Det er meget vigtigt for børnene, at dagene har den samme rytme. Børnene føler sig trygge, når de ved, hvad vi skal. De har deres "indre ur" for hvornår de forskellige aktiviteter begynder, fordi rækkefølgen altid er den samme.

Dagsrytme hos "Troldene"

07:00 – 09:00 børnene afleveres

09:00 – 09:15 samling med sang og fingerleg

09:15 – 09:30 formiddagsmåltid

10:00 – 11:00 ude eller inde, men meget ude, nogen gange på tur

11:00 – 12:00 frokost

12:00 – 14:00 middagslur

14:00 – 14:30 eftermiddagsmad

14:30 – 17:00 (16:00 fredag) eftermiddags aktivitet/ ude eller inde.

Dagsrytme hos "Skovnisserne"

07:00 – 08:00 børnene afleveres på den store stue, morgentegning og leg ude eller inde

08:45 – 09:00 oprydning, toiletbesøg og håndvask

09:00 – 09:30 morgensamling, et lille måltid, sangleg

09:30 – 11:00 formidagens aktivitet

11:00 – 11:30 eventyr

11:30 – 12:00 frokost

12:30 – 14:00 eftermiddags leg/aktivitet ude eller inde

14:00 – 14:30 oprydning, toiletbesøg og håndvask

14:30 – 15:00 eftermiddagsfrugt/madder

15:00 – 16:45 (15:45 fredag) afhentning af børn, ofte i haven.
 
 
Her kan du læse lidt om hvordan vi fortæller eventyr: http://www.e-pages.dk/foa/94/14

Ugerytme hos "Skovnisser"

I den ugentlige rytme indgår aktiviteter, som er specielt knyttet til de forskellige dage, og som gør, at børnene kender dagene fra hinanden.
  • Mandag: Turdag
  • Tirsdag: Eurytmi/bål
  • Onsdag: Male 
  • Torsdag:Bage
  • Fredag: Årstidsfester

 

float:left#width:25

Årsrytme

Årstidernes forløb sætter sit præg på alt, hvad der sker i huset.
Årstidsfesterne har deres farver og former, sange og eventyr, og på den måde bliver børnene opmærksomme på naturens arbejde. Årstidsfesterne, som voksne og børnene skaber sammen, bliver festlige højdepunkter og børnene er deltagende i hele den lange proces som fører frem til festen.

 

Januar:

  • Helligtrekongerspil - Et rollespil ligesom krybespillet som børnene spiller i nogle dage
     

Februar:

  • Kyndelmissefest/fuglefest - Vi laver mad til fuglene, samles omkring et træ ude i skoven og hænger mad op til dem.
  • Fastelavnsfest - tema skifter fra år til år. Dette år var det "en verden under havet", sidste år var det cirkus
     

Marts/April:

  • Påskefest - Afslutningsfest for kommende skolebørn
     

Maj:

  • Majstangfest - hvor der danses om majstangen
  • Plantedag med bedsteforældre - vi planter og sår blomster i haven og blomsterkasser.


Maj/juni:

  • Pinsefest - udflugt til Frilandsmuseet med hestvogn, madpakker og sang
     

Juni:

  • Sommerfest  - Vores årlige sommerfest med boder man kan prøve og Café med kaffe/the/hjemmelavet is


August:

  • Høstfest - Vi besøger en øko bondegård hvert år, hvor vi høster kornet. Vi kærner smør og binder kranse til vores høstfest, hvor vi fejrer, at høsten er kommet i hus med et overdådigt bord.
     

September:

  • Michaelsfest - Michaelsfesten holdes i september hvor alle børn, meget højtideligt,  bliver slået til riddere og med ædelt mod går til kamp mod dragen og alt onde. Vi "kæmper" ude i skoven, bagefter går ridderne hjem til stort fælles frokostbord med "sværdbrød" og suppe.
     

November:

  • Lanternefest/Mortens aften - Festen holdes omkring Sct. Mortens aften. Vi har i forvejen lavet lanterner, der kan lyse i mørket. Vi samles om et lille lanternespil. Når det er blevet mørkt, går vi alle sammen ud med vores tændte lanterner og synger lanternesangene – måske hører gamle Morten det og kommer forbi. Gamle Morten er ham, der passer på træerne og blomsterne, når vi ikke er der. Morten har altid kager med til børnene. Denne fest er for  "Skovnissebørn" og deres forældre.
  •  
  • Julebazar - Hyggelig eftermiddag med sukkefrie kager, kaffe, te og hjemmelavet æblegløgg. Der er hjemmelavet ting der kan købes. Sidste år var der syet dukker, strikket hårbånd, hæklede karklude, foldet stjernelysestager, malet små nisser og meget meget mere.

December:

  • Adventsspiral - Her har vi lagt en stor granspiral på gulvet i børnehaven, i midten står et stort lys tændt. Vi har pudset røde æbler og sat bivokslys i, og med dem går vi, én efter én, ind i spiralen og tænder vores lys ved det store, en fin og inderlig optakt til julemåneden.
     
  • Juleafslutning med Krybbespil - De store børn laver krybbespil for forældre og/eller Bedster.

 

Rudolf Steiner Børnehave og Vuggestue - Tornevangsvej 13B, 3460 Birkerød - Tlf.: 45 81 80 91 - kontakt@rudolfsteinerbirkeroed.dk
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk